Der er næsten frit valg fra alle hylder
Uanset hvor i verden man befinder sig, er der regler og restriktioner til enhver ændring af livets store forhold.
Da et bryllup må siges at have vidtrækkende konsekvenser for individ og samfund, er det forståeligt at der altid har været et regelseæt som både kunne sikre mod indavl samt regler for hvorledes de to familier og deres værdier blev retfærdigt forsikre en mindst mulig udnyttelse af hinandens midler.
Tidens moral og moralens vogtere, samt kirkens ønskede styring og magt, har også altid været elementer der konstant har været under ændring.
Tiden i dag, er nok med mindre restriktioner end nogensinde før, og det frie valg er også i højsædet indenfor valg af ægtefæller – eller fravalg.
Hvilke betingelser skal opfyldes for at blive gift?
Det par der ønsker ordnede forhold, papir på forholdet, kirkens velsignelse eller måske vil vise overfor sig selv og hele verden at der er truffet en fri beslutning om et sammenhold der er betydningsfuldt, skal først og fremmest være myndige.
18 år og der må siges ja
Såfremt ønsker er stort og tilstede før denne grænse er nået, kan der i særlige tilfælde dispenseres, hvis prøvelsesmyndighederne kan overbevises om det hensigtsmæssige ved giftermålet før tid. Er pigen gravid og over 15, eller er parret samboende og nærmer sig aldersgrænsen, vil der sædvanligvis kunne blive givet dispensation hvis forældrene giver samtykke.
Kongebrev, er denne tilladelse tidligere blevet kaldt. Dispensationer bliver nu givet af kommunen der står for alt praktisk vedrørende vielser i dag.
Imidlertid er der ikke mange der har behov for denne dispensation. Der var fx kun 27 personer under 18 år i statistikåret 2006. Heraf havde de 16 dansk statsborgerskab mens kun 2 havde dansk oprindelse. Seneste tal fra 2017: 0.
Vi gifter os senere og senere
I dag (2017) er gennemsnitsparret en mand på 34,9 år og en kvinde 32,4 år.
Hvis vi skal aflæse gennemsnitsalderen for indgåelse af ægteskab (det første) bliver det i løbet af en periode på de sidste tredive år, til et 5½ år ældre ægtepar. Gommene var i 1987 29,4 år og Kvinderne var 26,8 år. da det store JA faldt.
De mindst tålmodige forelskede var fra 1966, hvor gennemsnittet vel blev den laveste i statistikkens historie. Gommene var da 24,7 år og brudene 22,3 år.
At dagens tilsyneladend tålmodighed, indgår naturligvis det faktum at man i dag gifter sig når man vil – og hvis man vil. Man er på ingen måde ‘nødt’ til det, uanset om man ønsker en lejlighed, om morgennyhederne læses på den samme pc, eller om børneflokken melder sin ankomst. Det gør den i øvrigt næsten tilsvarende senere. Første barn havde en mor på 22 år i 1966. I dag er den førstefødende 29,2 år (2017).
Andre forhold prøvelsesmyndighederne checker
Man må ikke være gift i forvejen. Bigami er ikke tilladt i Danmark. Et par består af 2.
Har man været gift tidligere, skal forholdene vedrørende skiftet som følge af skilsmisse eller ægtefælles død (fordelingen af værdierne) være gennemført.
Der er grænser for hvor nært beslægtet parret må være. Bl.a. vil beslægtede i ‘ret op- og nedstigende linie’ få afvisning.
Der er også betingelse for personer der af en eller anden grund er blevet umyndiggjort. Her skal værgen også godkende giftemålet.
Begge parter skal have dansk indfødsret – eller lovligt ophold i Danmark (jvf. §11a)
Links, åbner i nyt vindue:
Danmarks statistik
Bekendtgørelse om indgåelse af ægteskab
Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning