Begge parter skal først godkendes af myndighederne.
Uanset hvordan man påtænker at forme sit liv og hvorledes man ønsker at leve sit ægteskab, er forberedelsen helt den samme for alle. Staten vil først godkende!
Fra ansøgning over godkendelse til attest; sådan lyder den juridiske køreplan for giftelystne.

Bryllupsforløbets ufravigelige nødvendige trin.
Imellem disse trin (og ofte allerede inden!) ligger de mange forberedelser til den store dag, hvor første del slutter med 2 gange ja overfor præst eller myndighed.
Den bryllupsfest der herefter følger for de fleste har nok krævet betydelig mere forberedelse, men uden papir – ingen fest!

1. Beslutning om at blive gift og fastsættelse af dato.

Ægteskabserklæring.

2. Udfyld ægteskabserklæring her, eller afhent ved Borgerservice.
Når der er 3-4 måneder til den planlagte vielsesdato udfyldes og indsendes som det første ovenstående ægteskabserklæring, hvor begge parter tilkendegiver personlige forhold – både overfor myndighederne som overfor hinanden. Forhold omkring eventuelle tidligere ægteskaber og børn eller ventende børn, skal begge parter være vidende om.

Små kommuner er som regel de hurtigste, men der skal også tages hensyn til sæsonudsving – og bryllup er næsten en sæsonvare, med sommer som højsæson. Er der særlige forhold kommunen skal indhente dokumentation for, ikke mindst med hensyn til udenlandske statsborgere, kan ekspeditionstiden blive noget længere.

Prøvelsesattest.
Behandlingstiden af denne ægteskabserklærng er forskellig fra kommune til kommune, men der må tages højde for en ekspeditionstid på 1-3 uger, hvorefter der bliver lavet en Prøvelsesattest.
Skal man giftes i samme kommune som har behandlet ægteskabserklæringen, bliver Prøvelsesattesten ikke udleveret til det kommende brudepar.

3. Prøvelsesattesten er en godkendelse af formalia omkring bryllupsbetingelserne, og skal afleveres til den valgte vielsesmyndighed – kirke eller anden kommune. Skal vielsen foregå i samme kommune som udsteder prøvelsesattesten bliver den slet ikke udleveret.

Vielsesattest

Prøvelsesattesten har en begrænset gyldighed på 4 måneder fra udstedelsen. Så der er ingen grund til at være alt for tidligt ude. Der er nok også mange andre forberedelser at gå i gang med.

4. Navneændring.
Som udgangspunkt beholder hver sit navn. Ønskes navneændring i forbindelse med vielsen foretages det her senest 15 dage før vielsesdagen. I øvrigt vil navneskift være uden gebyr 3 måneder efter vielsen.

5. Vielsesattest.
Efter det store ja får parret overrakt beviset på deres nye civilstatus, i form af en vielsesattest.