Tvunget til ægteskab?
Der er ingen der i Danmark tvinges til ægteskab ud fra juridiske, moralske eller traditionelle grunde.
Måske kan der hos nogle findes religiøse regler eller sædvaner der simpelthen ikke åbner nogen tanke på hvorfor – sådan gør vi hos os og det bliver vi ved med.
Det vil selvfølgelig gøre det lettere juridisk med hensyn til børn og arv, idet der i vielsen ligger et bundt love og regler der træder i kraft uden videre i samme øjeblik ja’et er blevet afgivet. Det kan så ironisk nok i denne forbindelse fraviges mere eller mindre ved testamenter og særejer.
Fortæl det til hele verden
Så må det jo være fordi vi er så forelskede, og vi vil fortælle heler verden at vi elsker hinanden.
Det har også ligget i de gamle traditioner med brudetoget, hvor brudepar og gæster som et larmende fastelavnsoptog forkyndte for hele by og omegn at dette par nu så at sige havde fælles økonomi; manden blev ansvarlig for konens gældsættelse. Det kunne i tider foregå helt uden indblanding fra kirken – men det kom de bestemt efter som det fremgår af de historiske sider.
Den individuelle frihed vi har i dag, fjerner mere og mere af familiens betydning for vor handlinger og hverdag, og vi kan dyrke narcissismen til det yderste. Venner overtager den sociale del, mens familierne samtidig bliver mindre og mindre.
De gamle familietraditioner
Familien var på et tidligere tidspunkt omdrejningspunktet, og ægteskaberne blev stiftet for at forplante slægten og holde den familiestruktur der på det tidspunkt fungerede.
Det er på samme måde som kongelige vielser tidligere kunne handle mere om alliancer end om kærlighed.
Praktiske forhold kan siges at gå forud for individet, hvilket kan læses i de historiske tekster fra C.W. Westrup om Mand og Kvinde.