KYS – BRYLLUPSKAGE – BRUDEVALS – RIS – BRUDEBUKET – STRØMPEBÅND – BRUDESLØR – SOKKER – RIS – TRANSPORT – DØRTÆRSKEL – SALT, BRØD & PENGE

Kysseritualer
You may kiss the bride – Du må kysse bruden.
Mange brudepar har ventet på den kendte opfordring fra præstens i amerikanske film; men den kommer ikke i Danmark. Til gengæld kommer der flere opfordringer om kysseri senere, til bryllupsfesten.

Når gæsterne begynder at klirre med bestik mod glas og tallerkener, skal brudeparret kysse, og kan det blive stående på en stol er det helt i top. I øvrigt er det så absolut ikke restaurationernes livret med denne behandling af servicet. Tramper gæsterne i gulvet, må parret under bordet og kysse. Det kan være ægteskabets første prøve på tålmodighed og at undgå ophidselse hvis der bliver trampet for ofte.

Ud over brudeparrets fælles kys, skal de ikke mangle noget hvis deres nykårne ægtefælle forlader salen.
Forlader bruden sin plads, stiller alle kvindelige gæster op i køen for at give et kys.
Forlader gommen sin plads og lader bruden ene, stiller alle mandlige gæster sig i kø for at give et kys.

Bryllupskage
Dansk eller engelsk / amerikansk bryllupskage.
Den klassiske danske bryllupskage var tidligere en kransekage med et plastikbrudepar på toppen. Imidlertid er den forlængst gået hen og er blevet et mere og mere sjældent møde ved danske bryllupper. Mindre end 10% i dag siger nogle.
Bryllupskagen skal være som alt andet vi ser på de store bryllupsfilm; på store stativer i mange niveauer eller en stor bryllupskage i flere etager.

Bryllupskage Brudeparret åbner for den store kageoplevelse.
Bruden tager kniven i hånden, og gommen tager sin hånd over brudens og skærer det første stykke ud.
Gommen giver bruden den første mundfuld og hun giver ham tilsvarende af det samme stykke.

Derefter skal alle gæsterne smage på bryllupskagen, og måske skal der gemmes et par skiver til de bedsteforældre eller andre der ikke kunne være til stede ved festen.

Toppen af bryllupskagen gemmes (fryses) og nydes derefter ved det første barns dåb, eller til 1. års bryllupsdag, papirbryllup.
Tidligere kunne englændere også finde på at gemme et stykke til deres sølvbryllup, men det var uden tvivl en anden opskrift der blev brugt (tung massiv plumkage), end nutidens ganefryd.

I bryllupskagen skal der helt traditionelt indbages en ring, en mønt og et fingerbøl.
Den, der får ringen får lykke.
Den, der får mønten får rigdom.
Den, der får fingerbøllet, forbliver evig gammeljomfru.

Det betyder held hvis bruden låner en kniv af gommen til at skære det første stykke
Hvis bruden ikke skærer det første stykke af bryllupskagen vil hun forblive barnløs.

Brudevals
Overgang til de giftes rækker.
Efter den store festmiddag og kaffen, er det tid til at danse brudevals.
Det er et overgangsritual og der findes stadig lokale traditioner hvor bruden danser den første dans med sin far, hvorefter hun bliver afgivet til sin gom og de danser til brudevalsen af Niels W. Gade, fra baletten Et Folkesagn.
Overgangen som dansen tidligere repræsenterede (i 1800-tallet) var også overgangen til at høre til blandt ægtefolk, det vil sige der ikke mere blev danset med ugifte. Overgangsritualet kunne ligge i dansen. Først dansede bruden med sine tidligere veninder, alle de ugifte piger, det gamle liv – og derefter med de gifte kvinder, det kommende liv – og sidst med sin ægtemand.

Da der kan forekomme laaange bryllupsmiddage med laaange taler, må toastmaster om nødvendigt afbryde middagen for at give plads til brudevalsen, da den skal danses inden klokken 24. Efter midnat er bryllupsdagen jo i realiteten ovre – selv om nogle mener den tradition er opfundet af restauratørerne for at få en afslutning på den lange arbejdsdag.

Brudevalsen danses med brudeparret alene på gulvet, mens alle gæsterne slår ring om parret og mens de klapper gør de cirklen mindre og mindre. Når brudeparret er tæt omsluttet afsluttes med et kys.

At danse brudevals på denne måde er et dansk fænomen, hvor andre, som det kan ses fra mange bryllupper på youtube, selv vælger deres dans, eller endog et helt potpourri med deres yndlingsmelodier, alt efter deres danseniveau.

Der ses nu også en dansk konstruktion, der indeholder det personlige islæt, samtidig med at Niels W. Gade ikke lades i stikken. Der begyndes med brudevalsen og på et tidspunkt indflettes det personlige potpourri, hvorefter brudevalsen tager over igen og afslutter. En ret så fornem løsning hvis parret har taget de sidste års interesse for dans til sig. Og ellers har brudevalsen den kvalitet i sig at alle, uanset øvrige dansekvaliteter eller mangel på samme, kan lære at danse / gennemføre en brudevals.

Det bringer ulykke hvis der ikke danses brudevals før midnat.

Ris efter brudevals
Midt på dansegulvet.
Der blev kastet med ris da brudeparret kom ud fra kirken (vielsesstedet) og efter brudevalsen kan der igen kastes ris.
Måske var det en ide at moderere kastningen her indendørs på dansegulvet, der skal ske så mange andre ting lige efter brudevalsen. Måske med brudebuketten, med brudesløret, med gommens sokker eller hvad der nu kan findes på, eller hvad sædvanen er i de to familier.
Måske skulle man i stedet have et lille lager af konfetti til at kaste. Det er festligt, der er farverigt og så er det let at få af tøj og hår – og så vil det glæde personalet der støvsuger efter festen.

Der bliver jo stadig rig mulighed til at kaste med ris når brudeparret forlader festen.

Brudebuketten efter brug
Skal brudebuketten kastes eller gemmes.
Efter at have danset brudevalsen må bruden beslutte hvad hun vil med brudebuketten.

Der er den klassiske mulighed fra enhver amerikansk bryllupsfilm, hvor brudebuketten kaster over skulderen til alle de ugifte piger, der kæmper om at få del i bryllupsmagien, og måske blive den næste der skal giftes.

Nogle tænker på at få brudebuketten tørret eller presset eller på anden måde konserveret til vedvarende minde. Såfremt dette er ønsket, vil det være en fordel, for ikke at sige en betingelse, at henvende sig til konservatoren i forvejen, så man ved hvordan brudebuketten skal opbevares i tiden mellem bryllup og aflevering.
blomsterkast
En del brude tager brudebuketten med sig, og lægger den næste dag på en slægtnings, måske fars eller mors, grav.

Den der griber den kastede brudebuket, bliver den næste der skal giftes.
At lægge brudebuketten på en nær slægtnings grav bringer lykke. Det er naturligvis godt at stå på god for med nogen fra den anden side.
Brudebuketten må ikke sættes i vand, for så bliver det er kort ægteskab.

Strømpebånd
Og måske et par shorts.
På opfordring fra gæsterne, ikke mindst de mandlige, skal bruden vise sit strømpebånd frem, ofte flere gange. Der er nok ikke to fremvisninger der kan siges at være ens – fra den genert kejtede til den helt erotiske performance på stol eller måske bord.
Der er så senere opstået en tilsvarende opfordring fra de kvindelige gæster, for at se om gommen er til trusser eller shorts.

Imidlertid er det grundliggende ritual omkring strømpebåndet, at tage det af!
Der har i hele Europa været forskellige skikke og detaljer vedrørende denne handling: at tage strømpebåndet af bruden og fremvise det for alle gæsterne.

Den bedste karakteristik af fjernelsen af strømpebåndet må nok siges at være en symbolsk form for defloration af bruden, som her finder sted med vidner, som forloverens tidligere konstatering af at ægteskabet var fuldbyrdet.

Efter at gommen har taget strømpebåndet af, som kan ske med bind for øjnene og desuden nogen gange med munden, skal strømpebåndet kastes ud mellem de ugifte mandlige gæster.
Der er endnu ikke opstået traditioner med gommens trusser eller shorts….

Der følger lykke med til den mand der gribe strømpebåndet, som også bliver den næste der skal giftes – på samme måde som griberen af den kastede brudebuket.

Brudeslør
Det sidste uskyldssymbol.
Historien om brudeslør er en historie om hovedbeklædning eller ej for jumfruer (ugifte piger) og gifte koner.

I middelalderen var det de gifte koner der dækkede deres hår, med lin (fint stof) eller anden hovedbeklædning.
Jomfruen havde derimod sit udækkede hår som kunne pyntes med blomster eller brudekrone. Brudekronen blev så i løbet af brudefesten erstattet med en konehue.

Sammenblandingen af disse symboler, eller erstatningen i form af det nye brudeslør, er fra Frankrig sidst i 1700 tallet, hvor man kan sige at pyntesygen florerede.
Brudesløret tolkes i dag som et jomfrusymbol, renhed og uskyldighed, og bæres sædvanligvis kun første gang kvinden står brud.

Efter brudevalsen er danset bliver sløret revet i stykker og mange af gæsterne får et stykke.
Ved sølvbrylluppet tager gæsterne deres stykker med og prøver at genskabe, eller samle sløret.

Nogle familier har brudeslør der har været brugt i generationer, og de må i sagens natur nok lade toastmastereren fortælle dette inden brudevalsen trædes.

Rives brudens slør i stykker bliver det et lykkeligt ægteskab. Mange stykker giver meget held. Det bringer desuden også lykke til alle der får et stykke af brudesløret.
Kom brudesløret til at slæbe over gommens fødder i kirken, ville bruden få magten i ægteskabet.
Sløret blev tillagt helbredende virkninger når det blot blev lagt på det syge sted.

Sokker eller slips
Så skal gommen klippes.
Ligesom brudesløret rives i stykker når bruden overgår til frueværdigheden, skal gommens sokker klippes.

Det er traditionelt alle de unge mænd der gennemfører denne tvangshandking.
En del gomme har forberedt sig på denne del af festen og har strømper på med stiplede linier at klippe efter og/eller han har neglelak på tæerne til at forstærke effekten af handlingen.

I mangel af sokkeklipning får nogle gomme i stedet klippet slipset.

Gommens sokker klippes så han ikke mere kan gøre sine hoser grønne hos pigerne.
*
*

Den sidste ris
Når brudeparret forlader festen.
Når brudeparret forlader festen, kan der kastes ris for 3. og sidste gang.
Tidligere, dengang brudeparret var æresgæster til festen der fortrinsvis blev betalt af brudens far, forsøgte parret at slippe uset afsted fra festen på et tidspunkt. Når det lykkedes fik de ikke de sidste ris med.

I dag, da bryllupsfesten ofte er brudeparrets egen fest, vil de naturligvis have det hele med, og stikker sjældent bare af efter brudevalsen. Festen er jo også ofte med mange venner, og ikke bare familien – eller familierne!

Brudeparret er de første der forlader festen.
Riskastning er et ønske om frugtbarhed til parret, med hensyn til både børn som økonomi. Risen er en spire til nyt liv.

Bryllupsbil
Dåser og en gammel sko.
Bilen der bringer brudeparret hjem eller til hotel, kan være deres egen som er blevet pyntet med påskriften NYGIFT eller diverse dekorationer. En samling larmende dåser og en højre sko kan være bundet til bilen og placeret under den, så brudeparret først opdager det når de kører og hører de larmer.
Måske tage de en taxa eller limousine, men forloveren kan nok sørge for at binde en snor efter alligevel.

Vedhænget skal larme, for at holde de onde magter borte, som larmen med smadrede potteskår på polterabend.
Skoen er igen symbolet på defloeringen, på skiftet fra jomfru til kvinde.
*
*

Dørtærskel
Når bruden bæres ind.
En af de klassiske og bedst kendte og oftest illustrerede bryllupstraditioner, er af gommen der bærer sin brud over dørtærskelen til det første overnatningsted.
Der er ikke mange fotografier af denne handling, der ifølge traditionen forekommer umiddelbart før ægteskabet bliver fuldbyrdet – hvilket som bekendt i dag sker uden vidner.
En undersøgelse omkring de danske traditioner viste at 53% af brudene blev båret over dørtærskelen.

Onde magter mulighed for indflydelse er stor ved alle livets overgange. Derfor bærer gommen sin brud over dørtærskelen så de onde magter ikke kan få kontakt.

Salt, brød og penge
Velkommen i det nye hjem.
Mens der holdes bryllupsfest, forekommer det at nogle venner gerne vil markere den nye status hjemme på brudeparrets bopæl.
Det kan være mere eller mindre uskyldig drilleri som dekorering med 16 ruller toiletpapir, nedfrysning af bestik eller at fylde sengen med krummer, men desværre findes der hos enkelte personer en mangel på forståelse for hvor grænsen går mellem sjov og absolut ikke sjov.
De brudepar der kender deres venners mangler i denne retning hyrer nogle gange en vagtmand til at sørge for det velordnere hjem at vende tilbage til.

Det er ikke noget nyt begreb at ‘bryde ind’ i de nygiftes hjem, og det forekommer da også stadig med den gamle intention; at værne og beskytte. Oftest vil det være en af mødrene der sørger for at placere noget salt, noget brød og nogle penge i et køkkenskab, efter de gamle retningslinier, der bl.a. er beskrevet i Danmarks Folkesagn (J.M. Thiele, 1860):
“Den, som flytter ind i en ny Bopæl, maa vel iagttage,
at han, første Gang han gaar derind, har Salt og Brød hos sig,
saa skal han, medens han boer der, ikke have Mangel”.

Salt, brød og en mønt, har også været gældende remse, og som alle gode gamle referencer til mønter, så er der mere held forbundet med kobbermønter og mønter med hul i.

Salt afsværger det onde.
Brød er frugtbarhedssymbol.
Penge (mønter – kobbermønter) giver held med økonomisk frugtbarhed.