Sct Pauls kirke, Aarhus

Kirkeligt bryllup – Når præsten står for vielsen.
Med kirken som ramme om bryllupshandling og ritual, vil en præst lede forløbet og bevidne handlingen overfor Gud (og hver mand / myndighed).
Vielse med fuld juridisk gyldighed kan tilbydes i Den Danske Folkekirke. Det samme gør sig gældende hos præster i fra et anerkendt trossamfund, eller en godkendt præst (fra et godkendt trossamfund). Det er muligt at blive kirkeligt viet selv om kun den ene af brudeparret er medlem af trossamfundet.
Tilhører en eller begge et trossamfund uden for de nævnte begreber (anerkendt eller godkendt trossamfund) som skal gennemføre kirkens traditionelle vielsesritual, vil parret sansynligvis vælge først at blive borgerligt viet på rådhuset tidligere på dagen (eller i hvert tilfælde tidligere end den kirkelige ceremoni).

Kirkens ord på denne dag.
Vielsesforløbet – liturgien (teksten) der benyttes i fokekirken i dag, er Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 og kan læses på folkekirken.dk.

Kirkelig vielse er nu i mindretal.
Den kirkelige vielse har været under konstant voksende pres fra den borgerlige vielse, lige siden det blev lovligt som alternativ til kirkebryllup i 1923. I dag har det frie valg placeret kirkebryllup under halvdelen af alle vielser, og de senere år er afstanden øget yderligere.

Kirkens magt i op- og nedtur.
Det gamle bondesamfund have deres egne regler, traditioner og måder at få sat gang i arvefølgen. Der kunne op gennem tiden være forskellige forhold omkring trolovelse (om man nu brugte det ord eller ej), ikke blot i tid men også forskelle fra egnsdel til egnsdel. Sådan vil det altid være til nogle med loven i hånd vil styre begivenhederne – til egen fordel, eller til forventet gavn for almenheden ud fra religiøs eller politisk teori.

Bryllup ude af kirkerummet.
Tidligere har det været så godt som umuligt af få lov til kirkeligt bryllup udenfor kirkerummet. Det er der nu åbnet en mulighed for, når – som der står – “særlige betingelser er opfyldt”.
Tal med præsten om jeres specielle ønske om adresse eller fri natur til højtideligheden. Præsten skal stadig godkende, men det skal ikke som tidligere omkring biskoppen (der så at sige altid sagde nej).

1582
Det blev lovbefalet at trolovelse, som tidlige kunne stå alene, skulle efterfølges af en bekræftelse i kirken.
1646
Nu indskrives vielserne i kirkebøgerne. Det vil sige at der er juridiske beviser på ægteskabet. Tidligere bestod offentliggørelsen af ægteskabet, som senere kunne bevidnes, af brudeløbet hvor ægteparet med mere eller mindre højlydthed, kørte rundt mellem gårdene så alle kunne bevidne at parret var blevet viet.
1683
Så indskrives i Danske Lov (Christian den V), at kirkelig vielse er den eneste gyldige måde til at indgå ægteskab.
1799
Trolovelse og den efterfølgende bekræftelse smeltede sammen til et ritual, så der ikke længere kunne leves i synd (i kirkens betragtning) mellem trolovelsen og bekræftelsen i kirken.
1851
Et af elementerne i Grundloven, der var blevet vedtaget 1849, var religionsfrihed. Dette medførte en ny lov om borgerlig vielse for tilhængere af andre religioner, som så dagens lys i april 1851. 14. juli blev et par mormoner viet som det første borgerlige par på Københavns Rådhus.
1922
Ægteskabsloven gav nu alle fri mulighed for at vælge den borgerlige vielse. Konsekvensen ses tydeligt på nedenstående illustration om forholdet mellem kirkelig og borgerlig vielse.