Sabro kirke

Hvis brudeparret foretrækker en anden kirke.
Det er jo langt fra sikkert, at bryllupsfesten skal afholdes tæt på egen bopæl, så hvorfor ikke prøve at finde en kirke og en restaurant i nærheden af hvor de fleste af bryllupsgæsterne bor. Det kan også være at det kommende brudepar simpelthen har forelsket sig i en gammel landsbykirke de passerer hver gang de skal turen over storebælt.
Der er absolut ikke frit valg fra alle hylder (alle kirker). Der kan måske blive tale om at benytte forældrenes kirke – eller ens konfirmationskirke. Der skal eksistere et forhold til den kirke man ønsker.
Frihed var måske noget der her kunne få kurven over kirke- og borgerligt bryllup til at vende tilbage til kirkens fordel; men i dag skal der virkelig vægtige grunde til at (få lov til at) vælge sognekirken fra.

Der kan selvfølgelig altid tales om det!
Det er præsten der bestemmer. Præsten er ceremonimester med hensyn til alle forløb i kirken. Så kan en præst overbevises om det rimelige i at benytte netop hans kirke fremfor sognekirken, er det da bestemt en mulighed at forsøge.
En anden praksis der til tider anvendes, er at ens egen sognepræst kan låne kirken i et andet sogn, og vie sine egne sognebørn der. Men igen – alt udenfor egen sognekirke bestemmes suverænt af præsten, eller præsterne i dette tilfælde.

Kan præsten medvirke til en vielse hjemme hos brudeparret?
Nej.
Her er ellers også en stor mulighed for kirken til at overtage teten med bryllupsantallet – men den bruges overhovedet ikke! Et kirkebryllup er udelukkende et bryllup i kirken – og her menes åbenbart kun kirken af mursten.
Der foretages ikke vielser udenfor kirken uden biskoppens tilladelse, og den er tæt på umuligt at få (bortset fra at vielser kan gennemføres på hospitaler).

Det koster selvfølgelig.
Der må påregnes ekstra udgifter ud over blomsterudpyntning ved vielse i andre kirker. Det er jo i sagens natur ekstra arbejde for kirke, præst og øvrig personale, som naturligvis betales af brugerne, brudeparret.