Citykirken i Hasle

Kirkevielser udenfor folkekirken.
Enhver religion har sine egne måder at højtideliggøre livets store milepæle på. Fødsel og død markeres på mangfoldig måde indenfor religionerne som den afgrænsning der er mellem det ubevidste og det bevidste liv.
Bevidst tager vi beslutningen om at indgå i et ægteskab. Tidligere bestemt af forældres velovervejede bevidste valg i forståelse for at bevare en konsistens i det etablerede familie- og folkeliv. Langsomt ændret til en placering mellet et friere valg og det helt valgfri.

I dag cementerer vi selv den største milepæl.
Til trods for den påvirkning vi får gennem hele opvæksten, og som selvfølgelig er mere eller mindre formende for mange af vore beslutninger, er der i vielsen indlagt friheden til selv at vælge; der skal udtales et ja. Det der adskiller denne fest, fra alle andre milepæle, er at der et to der skal blive enige; to individualiteter, to familier og når det skal være rigtig vanskeligt: to religioner. Ens for alle vielser er formålet med at skabe rammer om et familieliv med sikring af børns tarv, ud fra retningslinier af religiøs, politisk eller juridisk art.

Hver religion har sine ritualer, traditioner og bryllupsskikke.
Der findes mange kirkesamfund udenfor Den danske Folkekirke og mange andre religioner og trossamfund. De har alle hver deres unikke traditioner og formalia der giver en køreplan for hele gennemførelsen af en vielse. Den kan være tæt på eller meget forskellig fra den måde andre religioner får to mennesker forenet på.
Hvorledes vielser bliver foretaget i forskellige trossamfund er så manfoldigt at det ikke kan beskrives her, men fortløbende arbejder vi på at indsamle bryllupsberetninger som vil blive en del af denne side.

Er de forskellige kirkesamfunds vielser gyldige i juridisk henseende?
Kirkesamfund er i Danmark indelt i to grupper; de anerkendte trossamfund og de godkendte trossamfund. Ofte blandes disse ordmæssigt sammenlignelige størrelser sammen, hvilket naturligvis giver misforståelser gode vilkår når der bliver diskuteret religionsfrihed i Danmark. Og der er stor forskel på disse religioners muligheder for at give deres religiøse vielsesceremoni det offentlige juridiske stempel.

De anerkendte trossamfund.
Anerkendte trossamfund har bryllupsbemyndigelse og kan således forette juridisk gyldige vielser, helt under samme betingelser som folkekirken. Anerkendelse fandt sted indtil 1. januar 1970, hvorefter den nuværende ægteskabslov trådte i kraft, og efterfølgende vil tilladelser gælde godkendelse med mindre beføjelser.
Anerkendelsesår og navn:
1682 – Den Katolske Kirke i Danmark.
1682 – Den reformerte menighed i Fredericia.
1682 – Den franske-reformerte menighed i København.
1682 – Den tysk-reformerte menighed i København.
1865 – Metodistkirken i Danmark.
1913 – Svenska Gustafsförsamlingen i København.
1915 – Den ortodokse russiske kirkes menighed i København.
1949 – Den til St. Alban´s English Church i København hørende menighed.
1952 – Baptistkirken i Danmark.
1958 – Den norske menighed ved Kong Haakon kirken i København.

De godkendte trossamfund.
Godkendte trossamfund kan have enkelte præster som som har bryllupsbemyndigelse, eller der kan gives bemyndigelse til en præst til en specifik vielse.
Godkendelse af trossamfund og menigheder foretages af Justisministeriet. Tidligere (til 2007) lå det under Kirkeministeriet.

Øvrige trossamfund.
Er der ingen bryllupsbemyndigelse til ens trossamfund eller til ens præst, vil der ikke være noget juridisk virkning af den religiøse ceremoni.
Derfor vil de fleste medlemmer af trossamfund uden bryllupsbemyndigelse, før ceremonien, have været på rådhuset og være blevet borgerligt gift. En todeling af vielsen som mange i øvrigt mener burde gælde for alle vielser; først en borgelig (juridisk) vielse og så kan de der vil efterfølgende gennemføre ønskede religiøse ceremonier.

Begrebsforklaring om anerkendt/godkendt trossamfund.