Lidt af det sjove – her bagefter.


1888
Ballon-Bryllup i Amerika.
Bryllup i Luften!
Et ægte amerikansk Paafund.

Originale Brylluper er i Lag med at blive Mode i Amerika.
Det nyeste er Bryllup i Ballon, med efterfølgende Bryllupsrejse gennem Luften.
Vielsen foregik i Kæmpeballonen »Commonwealth« paa Rhode Island og overværedes af cirka 40.000 Mennesker. Saasnart Præsten havde lyst Velsignelsen over Mr. Davis og Miss Buckley, blev Tovene sluppet, og det unge Par gik til Vejrs i deres lille Privatgondol, der var anbragt under Ballonførerens Plads. Tilskuerne gav saa mange Brudegaver, at det unge Par fik nok til at sætte Bo for, da de atter vendte hjem fra deres originale Bryllupsrejse, der forresten nær var endt midt ude i en Sump, hvor Ballonen maatte lande.


1903
Bryllup i Løveburet.
Naar man kan tjene Penge til sin Bryllupsrejse ved at lade sig vie i et Løvebur, hvorfor skulde man saa ikke gøre det? Det er et ægte amerikansk Ræsonnement, og saaledes gik det til, at Arthur Andrassy og Charlotte Wiborg, som vort Billede viser det, ad denne usædvanlige Vej traadte ind i den hellige Ægtestand. Flere tusinde Mennesker overværede Scenen, der fandt Sted i den zoologiske Have i Boston. (Verden og Vi, 1. marts 1903)


1913
Paa Frederiksberg:
-Undskyld, vi vilde gerne giftes.
– Giftes? Værs’go’ – ind til Straffedommeren!

[Der var ikke faste procedurer for hvem der skulle foretage de kommunale vielser]


1918
“Hemmeligt” bryllup i Amerika.
Ogsaa i Amerika er de smarte Dagblade i den Grad ude efter fashionable Bryllupsreferater med Lynskud af de Optrædende, at det omsider er blevet Dollarsfyrsterne lidt for broget; man mener, at et Bryllup bør høre til de mere private Begivenheder og for at kunne gennemføre dette Program har man fundet paa ovenstaaende omstændelige, men effektive Indretning. Det er en overdækket Gang af Sejldug, der slutter sig tæt til Bryllupsrejsebilens Sengehimmeldekoration. Opfindelsen blev første Gang demonstreret i Praksis ved Mr. Morgans Datter, Janes, Bryllup i Lastington forleden. (Verden og Vi)


1921
B.T., 1. december 1921.
Borgmester Kaper, der ønsker at være iført Uniform, naar han foretager borgelige Brylluper.

Paa Kontoret Kaper sad,
hvor han læste i et Blad
om et nygift Ægtepar,
som det ilde gaaet var.

Manden – skønt han var saa smuk
var desværre død af Druk,
mens hans Enke, Vé og Ak
rundt paa Gaden gik og trak.

I sit Haar sig Kaper rev,
og hans Hjerte pluds’lig blev
som det havde faaet en Rift:
De hos mig er bleven gift.

Og i hans Samvittighed
grusomt denne Tanke bed.
I hans Hjerne lød det blot:
Oh, hvor har jeg gaaet og traadt.

Da de to jeg klappede
sammen, var det lappede
Bukser, som jeg havde paa
hvad jeg nu fortryde maa.

Vesten den var lysegraa,
men med Rødvinspletter paa.
Det er gaaet Parret skidt,
og det Ansvar, det er mit.

Sligt maa ikke mere ske,
de paa noget smukt maa se.
Jeg maa lige med det vons
ha’ mig noget andet Kluns.

Naar en Uniform han faar,
roligt til sit Værk han gaar.
Ægtemanden velfornøj’t
vil herefter gaa i Tøj’t
Ærbødigst.

Borgerraadet Borgmester Kapers Forslag om en Reform af Ceremoniellet ved det borgerlige Bryllup op til ny Debat. Han fandt ogsaa, at der manglede lidt personligt og foreslog derfor, at Hr. Kaper fremtidig skulde sige “Du, Hans” og “Du, Grethe” i Tiltale til det lykkelige Par.
Paa dette Tidspunkt var Klokken 11 – og den blev henad 2 før Dhrr. var færdige.


Social-Demokraten, 1. december 1921.

Borgmester Kaper holdt forleden i Borgerrepræsentationen en Tale om borgerligt Bryllup.
Han udtalte, at hvis man for Fremtiden kan blive borgerligt viede, uden at den ene Part melder sig ud af Folkekirken, vil Magistratens første Afdeling blive et Bryllupsklokkerkontor, og saa fandt han, det var uheldigt at forrette Vielser i posede Bukser og Jakke.
Nu ved jeg, at Sørenden i sin Tid af Kaper blev lagt i Hymens Lænker og hæftet til Jomfru Sofie Nokkebølle.
Sørensen fandt ikke noget anstødeligt i, at Hr. Kaper havde Knæ i Bukserne. “Knæ” fremkommer som bekendt ved, at Buksernes Indehaver bøjer Benet, men da Sørensen selv ret hyppigt bøjer Armen, fandt han tvertimod et vist kollegialt Tilknytningspunkt i Hr. Kapers Knæ. Og som han meget rigtigt har bemærket: Det var s’gu være. hvis han slet ikke ha’de Knæ i Bukserne, men havde slidt dem op.
Jeg har ogsaa spurgt Sørensen, om han kender noget til Madvigs Tale, der altsaa som Regel fremsiges med Knæ i Bukserne. Efter Hr. Kapers Maning er det den bedste Tale, der nogen Sinde er bleven forfattet, og det er med stor Sorg, at han eventuelt tager Afsked med den. Selvfølgelig. Naar Hr. Kaper smelder sisse Ord ud, rødmer Bruden, og Brudgommen slaar Øjnene ned, og begge glemmer at lægge Mærke til Hr. Kapers Knæ, og samtidig er Talen saa lang, at Papiret kan dække Pletterne paa hans Gummiflip.
Sørensen forklarer imidlertid, at han ikke har hørt et Ord af Madvigs Tale, idet han var altfor optaget af at se paa Sofie. Naar han nu ser paa hende, er der ogsaa en Tale i Luften, men den er ikke af Madvig.
Resultatet bliver jo nok, at Hr. Kaper faar Lov til at smide de posede Bukser og blive klædt paa Kommunens Regning.
Spørgsmaalet er, hvad han skal have paa – Jo, en trekantet Hat skal han i hvert Fald have, og en Præstekrave, og saa maa han have et Par Hoser, hvori Knæ ikke kan forekomme. Dertil rød Trøje og korte Benklæder af Svømmearten. Naar han maa afse Madvigs Tale, vil et Par Strøtanker og Vink til Ægtefæller maaske ikke være det mest tossede. F. Eks.:
1. Lad være at skændes, naar I kommer udenfor.
2. Som man reder, saa ligger man!
3. Det er for sent at kaste Brønden til, naar Manden er druknet.
4. Du sjak rose din Kone osv.
Naturligvis vil Hr. Kaper efter disse Forandringer sikkert faa en Bunke Vrøvl med Thit Jensen. Jeg vil haabe det, der er nemlig saa en Chance for, at to smaa fremragende Højremænd som Kaper og Carlsen-Skjøt, vil faa Dispensation hos Justitsminister Rytter til et Drab, begaaet med Dolkestik mellem 2 og 4 Morgen. Dispensationen kan gælde for 8 Dage.
P. Muggen


1923
Borgmester Kaper i Kappe som Giftefoged. (Blæksprutten)
Skal Kaper have Kappe paa som Giftefoged?
Den nye Ægteskabslov er fra Nytaar traadt i Kraft. Den nye borgerlige Vielses-Sal paa Raadhuset har Martin Nyrup, som havde saa mange muntre Indfald, da han byggede Raadhuset, udstyret paa den Maade, at han over Brudeparrets Indgangsdør til Borgmesterkontoret lod udføre i hvidt Stuk to næbbende Turtelduer under et Hjerte: Duerne har sat sig hver paa sin Side af en Rede med Æg. Men over Borgmester-Giftefogedens Hoved, lige for Øjnene af Brudeparret, finder man det samme Stukbillede, blot med den Forskel, at der i Reden ligger en hel Klynge af pippende Unger… Saa fint har Raadhusets Bygmester symboliseret Skriftens Ord: Vorder frugtbare –

Der diskuteres iøvrigt livligt, om man skal bevilge Borgmester Kaper en Kappe til at foretage Vielsen i.
– Det kan ikke forlanges, at jeg skal klæde mig om, naar der midt i Kontortiden kommer et Par, der skal vies. Men da Brudeparrene ofte er festklædt, synes jeg at en passende Dragt ogsaa er ønskelig for den, der foretager Vielsen. (Københavnerliv, 1923)